Fyns Militærhistoriske samling, i daglig tale HISAM, tilbyder dig medlemsskab.
HISAM blev oprettet ved en stiftende generalforsamling den 6. juni 1996, og er resultatet af et stort ønske om at formalisere den store samling, der i årenes løb blev skabt på Odense Kaserne.
17. november 2002 – på Fynske Livregiments 388 års fødselsdag – blev samlingen genetableret i nye lokaler i Kragsbjerggårds hovedbygning.
Samlingens formål er:
At indsamle, udstille og magasinere effekter med relation til fynsk militær gennem tiderne, besættelsestiden, modstandskampen på Fyn, danskere tjenstgørende i den engelske hær under og efter 2. verdenskrig, danskere til tjeneste uden for landets grænser (FN-tjeneste m.v.) samt Hjemmeværnsregion IV (Fyn) historie. Efter omstruktureringer i Hjemmeværnet: Hjemmeværnsdistrikt FYN, Totalforsvarsregion FYN, SYD- og SØNDERJYLLAND.
Ved udstillingsvirksomhed og filmforevisning at bidrage til til oplysning om militær- og krigshistoriske emner for garnisonens personel, hjemmeværnsenheder, skoleklasser, foreninger og studiegrupper m.fl.
Som medlemmer kan optages: Alle, der ved at indbetale kontingent viser interesse for Fyns Militærhistoriske Samling. Kontingentet er indtil videre fastsat til kr. 150,00 om året inkl. gratis adgang til samlingen. Entre for ikke medlemmer er kr. 25,00 Medlemskab kan opnås ved at kontakte daglig leder og indbetale kontingent eller benytte nedenstående formular.
Netbank: Reg.nr. 9570 / ktonr. 16516902.
Som medlem vil man bidrage til en videreførelse og udbygning af en fortidig, nutidig og fremtidig samling af militær historie fra bl.a. Fyn og om fynske soldater.
Indmeldelse
Undertegnede ønsker medlemskab af Fyns Militærhistoriske Samling (HISAM).
